Tilbageblik på 2015/16

Internationale titler og DM metal

På forhånd havde jeg gerne solgt sæson 2015-2016 for langt mindre, men det skulleDM vise sig at blive min bedste sæson nogensinde. Facit blev turneringssejre i  Portugal og Slovenien sammen med DM bronze og en placering som nr. 6 på den danske rangliste og nr. 127 i verden. Men det er selvfølgelig den korte version.

Først skal man gå så grueligt meget igennem

Hvordan jeg egentlig fik kæmpet mig tilbage, er jeg stadig ikke helt klar over. Ganske vist er jeg både stædig og ualmindelig stærk i troen på mit talent, men denne her er altså svær: 4 måneder med genoptræning efter en skulderskade, før jeg oplevede den første smertefri dag, vistnok i flere år. Så skulle ketcheren prøves af, og den var bestemt ikke helt så driftsikker som tidligere. Kamptræning havde jeg selvfølgelig ikke noget af, og et makkerskab  – som unægteligt er en fordel for en doublespiller – havde jeg heller ikke turdet aftale. Så på en måde var alting forfra, og rutcheturen på ranglisten var til at føle på, fra nr. 5 til nr. 23.

Reddet af overraskende konstellation

Min redning blev nok lidt, at der kom en uforpligtende aftale i stand med min klubkammerat Mikkel Mikkelsen om at prøve at spille lidt mix sammen. Mikkel er kendt som singlespiller på Værløses ligahold, men han spiller altså også en fabelagtig mixed double. Han har bare aldrig satset på kategorien. Men nu rejste vi til Ungarn sammen, og her fik vi faktisk en podieplads, om end på det nederste trin. Vi prøvede lidt i Danmark og lavede nogle helt gode resultater.

Skalpe i holdturneringen

Det egentlige vendepunkt for mig kom nok i holdturneringen i 1. division efter nytåret 2016. Pludselig kom sejrene over de dygtige mixspillere med mangeårig ligaerfaring, spillere som jeg respekterer og ser op til som specialister i kategorien. Samtidig med det vandt jeg egentlig også ofte damedoublen i holdkampene og fik mod på at prøve mere, nu hvor jeg i stigende grad følte mig konkurrencedygtig på det felt

DM med ny makker 

Før man får set sig om er det februar og dermed DM tid. Her kunne jeg ikke disponereIMG_3473 over Mikkel Mikkelsen, da han i sagens natur skulle fokusere på sin hovedkategori. Theodor Johansen fra Solrød var frisk til at springe ind og afløse, ligesom han havde gjort i Norge og til Greve Grand Prix. Vi stod nu for 3. gang på banen som makkerpar – og pludselig stod vi faktisk i semifinalen mod Christinna Pedersen og Joakim Fischer! Det var en stor oplevelse at komme så langt, men kampen blev naturligvis også endestationen på det eventyr. Men ikke på samarbejdet med Theo!

Europatouren

Indrømmet – Europatouren er en af de helt store motivationsfaktorer for en ung badmintonspiller. Det er hårdt, og man har mange rejsedage. Det er fuld fokus og koncentration på opgaven, men når tingene så lykkes, er det en helt ubeskrivelig følelse. Som jeg fik lov at opleve 2 gange i sidste sæson!  Til gengæld, når tingene ikke går ens vej, er man ekstra ærgerlig og frustreret, fordi man har satset en rejse og en masse tabt arbejdsfortjeneste og så måske ikke helt har spillet op til sit bedste. Uanset hvilken vej det går, er man helt udmattet, når turneringen er slut, samtidig med at man bare gerne vil i hallen og træne for at blive endnu bedre til næste gang. Inden jeg fortæller om mine to turneringssejre, skal det med, at jeg har opnået podieplaceringer i damedouble i Island og Rumænien.

Portuguese International

Jeg stillede op i Portugal med Mikkel Mikkelsen, som jeg har et fortrinligt saportugalmarbejde med. Portugal er næsten mit andet hjemland, rent badmintonmæssigt. Her var jeg på træningslejr hver eneste sommer i ungdomsårene. Min klub havde et samarbejde, først med det portugisiske landshold ved Lissabon og senere med en klub i Algarve. Som seniorspiller har jeg en gang tidligere være i finalen i Portuguese. I 2016 var turneringen rigtig stærkt besat med asiatisk deltagelse. Mikkel og jeg var stærke, men allerede i kvartfinalen ventede malaysisk modstand. Det var lige så svært, som det lød. Vi spillede nok vores bedste kamp nogensinde og løb med sejren. Vi kom også igennem semifinalen og skulle så møde et dygtigt vietnamesisk par i finalen. Vi gav den fuld gas og spillede fint op med dem. Til slut trak vi det det længste strå med en sejr på 21-19 efter 3 tætte sæt. Det var en fed finale og kamp at vinde!

Slovenia International

Mikkel Mikkelsen og jeg tog videre til Rumænien, hvor vi blev slået ud i kvartfinalenIMG_4504 af et engelsk par. Næste stop var Slovenien, som jeg faktisk vandt tilbage i 2013. Kunne det gentage sig? Lodtrækningen bød på både VM deltagere og spillere fra den danske liga. Alligevel klarede vi os igennem helt til fin
alen, som var så forskellig fra Portugal, som den næsten kunne blive. I finalen i Slovenien mødte vi nemlig to klubkammerater fra Værløse. Spændingen blev heller ikke den samme, men det gør bestemt ikke noget, for det var Mikkel og jeg, som snuppede dirigentstokken og kørte finalen hjem med 21-9, 21-14. Mikkel Mikkelsen og jeg ligger nu nr. 127 i verden.

Planer for den nye sæson

Planlægning er en svær størrelse i elitesport. Der er så mange forhold og hændelser, man ikke kan forudse, hvoraf skader og sygdom hos en selv eller makkeren nok er de værste. Men op til sæson 2016-2017 har jeg dog haft muligheden, og der er gjort meget ud af skrivebordsarbejdet. Jeg har styr på aftaler, finansiering, sæsonplan og træning, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang efter den drejning, som sidste sæson tog. Klubben er selvfølgelig fortsat Værløse Badminton, hvor jeg også skal hjælpe lidt til rent administrativt. Mixmæssigt er alt på plads og jeg vil fortsætte med damedouble i det omfang, lejligheden byder sig. Og masser af europæisk badminton er der i kalenderen!

Tak til Silverbullet

En af de vigtigste brikker i det puslespil, der er lagt, er økonomien. Uanset hvor engageret man er i sin sport, så skal man have mad at spise og en seng at sove i. Dertil kommer rejseomkostninger til turneringerne. Med et stort trænings- og turneringsprogram kan man ikke altid nå at tjene alle de penge, der skal til. Vi får hjælp af klub, kreds og rekvisitsponsor, i mit tilfælde Værløse Badminton, Sjællandskredsen og FZ Forza. Mange tak til jer tre. Helt afgørende er imidlertid min personlige sponsor, Silverbullet, som gennem en årrække har støttet og bakket mig op, uanset om det er gået godt eller skidt. Silverbullet arbejder med IT Governance, IT arkitektur, udbud og udvikling og er væsentlige medspillere i digitaliseringen af Danmark. Du kan læse mere om Silverbullet her.

silverbullet_logo [Converted]

Personligt bedste: DM bronze 2016

DM er altid en speciel turnering at spille for vi unge, der slås for at komme frem i verden. Jeg plejer at være vældig god til at trække de svære modstandere i første eller anden runde, men nu i 2016 fik jeg for første gang en lodtrækning med lidt større chancer for at komme langt i turneringen. dm1

Min sædvanlige makker, Mikkel Mikkelsen, skulle fokusere på sin hovedkategori herresingle til DM, men Theodor Johansen fra Solrød var frisk til at springe ind og spille pladsen, sådan som han også gjorde i Norge og til Greve Grand Prix. Ved begge turneringer blev vi placeret som nr. 5, og vi spiller fint sammen, selv om vi aldrig har trænet i samme hal.

Én ting er at få en hæderlig lodtrækning, en anden at være i stand til at gribe chancen. Theo og jeg kom da også i stormvejr allerede i anden runde, hvor vi bliver kørt over i 1. sæt af Søby og Bond, men får os kæmpet tilbage og vinder 2. sæt i ombolde, hvorefter vi vinder 3. sæt komfortabelt. Vi var videre til andendagen og kvartfinalen! I kvarten ventede turneringens overraskelse, rutinerede Lisbeth Haagensen og Tommy Sørensen fra Triton, som havde valgt at slå et seedet par og nu stod klar – meget klar – i kvartfinalen. Nordjyderne vinder 1. sæt på en fæl netruller i ombolde, men vi kommer alligevel tilbage og vinder 2. sæt med 16 og 3. sæt med 14 i en kamp, der nok var mere tæt, end cifrene siger, og hvor mod
standerne flere gange indhentede komfortable føringer. Det var så fedt at vinde den afgørende bold i kvartfinalen. Man får altid den der rus, så snart bolden rammer gulvet, og pointet er vundet, og du ved, at nu er du i semi. IMG_3473

DM bronzen var en realitet, og i semifinalen stod vi over for verdens nr. 5, Christinna Pedersen og Joakim Fischer. Oddsene var klare og holdt også stik, men kampen mod Chris og Fischer var en positiv oplevelse. Det var en behagelig følelse på banen, der var smil på læben, den fik fuld gas, og publikum var sjove at spille for. Jeg føler, at vi var fint med i duellerne og spillede en rigtig god kamp – især når man tænker over, at det kun var vores 3. turnering som makkerpar. Efter kampen fik vi også ros af vores trænere og nogle af de andre spillere. Det var en rigtig sjov dag – en af de dage, der
giver motivationen et boost.

DM bronzen er mit hidtil bedste resultat, og det falder lidt på et tørt sted i en sæson, hvor konkurrencen er ekstremt hård ude i Europa. Alle turneringer er stærkt besatte med spillere, der kæmper for kvalifikation til OL. Internationalt er det blevet til 3. pladser i Ungarn og Island, og herhjemme en titel ved Østmesterskaberne samt nogle 2. og 3. pladser. Næste stop er Portugal og Rumænien i marts, hvor jeg spiller sammen med Mikkel Mikkelsen.DM

Jeg glæder mig over at være helt tilbage på niveau efter min skade. I træningslokalet har jeg genvundet troen på mig selv og kan mærke udviklingen. Jeg arbejder benhårdt i min træning, men det tager meget pres og stress af en, når man føler, at tingene virker, og man spiller godt.

 

Klar til kamp!

Det bedste, man kan sige om sidste sæson er, at jeg lå nr. 5 på den danske rangliste det meste af tiden. Resten – det vil sige makkerforvirring, skader og fejldiagnoser med yderst svingende resultater til følge, er pakket langt væk i en papkasse og stillet ud i skuret.

I aftes var jeg tilbage i den danske badmintonliga. Godt rusten efter 4 måneders intensiv genoptræning uden ketcher og blot et par ugers forsigtig træning i hallen. Alligevel kunne jeg i glimt finde mit gamle spil, og godt hjulpet af en særdeles tålmodig Søren Gravholt blev det en lige og spændende kamp, som vi dog tabte 19-21, 22-24. Heldigvis kørte holdkammeraterne den hjem, så Værløse vandt 4-2 over Greve.

Jeg fik et pejlemærke på, hvor jeg står, og nu skal jeg bruge: en god fast makker, en masse træning, nogle succesoplevelser og en lille pose held. Missionen starter nu! Og jeg glæder mig så meget til at komme helt tilbage og endnu videre i min udvikling.

Tak til alle jer, der bakkede mig op gennem den svære tid. Jeg vil gerne sige en helt særlig tak til min sponsor, Silverbullet, for uden tøven at forlænge samarbejdet med en skadet spiller. Det var et kæmpe lyspunkt.

Jeg løb DHL stafet for Silverbullet i sidste uge, og det var virkelig en oplevelse at se disse engagerede IT eksperter. De ankom, koblede sig op på nettet, fik vendt et par løsninger med kollegerne, så løb de lige deres 5 km, før de vendte tilbage til at besvare lidt mails. Det er altså ikke kun os sportsudøvere, der er dedikerede til vores ting!

silverbullet_logo [Converted]

Sejr i Slovenia International 2014

2013/14 er min første sæson i Badminton Europe Circuit. Søndag den 11. maj 2014 kom min første internationale titel i hus! I finalen i FZ Forza Slovenia International møder Jeppe Ludvigsen og jeg de 4. seedede Morozova og Zinchenko fra Rusland. Vi var selv useedede og kommer dårligt fra start, men vi får vendt opgøret til en sejr på 13-21, 21-16, 21-15. En helt fantastisk følelse at stå øverst på podiet efter en i forvejen super sæson med 2 andenpladser og 2 tredjepladser. Sæsonen rundes af i Grækenland med Wilson Hellas International 2014.

Slovenia-International-2014-podie3

Første gang i top 10

På den danske rangliste for mixpiger ligger jeg i øjeblikket nr. 7. Det er første gang i min seniorkarriere, jeg ligger i top 10. Mit sæsonmål var top 15, så det hele er gået lidt hurtigere, end jeg havde turdet håbe.

Jeg har fået chancen for at være fast på Værløses ligahold i mixdouble i denne sæson, hvor jeg har vundet de fleste kampe. Det har været en stor mulighed og helt klart en stor del af min udvikling. Jeg har fået lov at spille sammen med mange forskellige makkere, lige fra unge spillere på mit eget niveau som Jeppe Ludvigsen og René Mattisson til erfarne internationale topspillere som Anders Kristiansen og Andrew Ellis. At have makkere på et så højt niveau, der virkelig vil lære fra sig, er med til, at man på mange områder får mulighed for at udvikle sig rigtig meget, rigtig hurtigt.

Til dagligt har jeg også Anders som en af mine trænere. Her har vi mulighed for at fokusere på de områder, han vurderer, jeg har brug for at arbejde med, blandt andet ud fra de kampe, vi spiller.

Silverbullet